Der er noget særligt ved at strikke til de små. Projekterne er overskuelige, resultatet kommer hurtigt, og en hjemmestrikket hue til en nyfødt bliver gemt i årevis. Men børnestrik har også sine egne faldgruber: garn, der ikke tåler vask, størrelser, der er for små, når tøjet er færdigt, og projekter, der koster mere, end man havde regnet med. Her er det, jeg ville ønske nogen havde fortalt mig, før jeg begyndte.
Leder du efter inspiration, så findes der efterhånden et godt udvalg af strikkeopskrifter til børn i alderen 2–14 år og strikkeopskrifter til baby fra 0–2 år – mange af dem gratis, og med garnforbruget regnet ud pr. størrelse, så du kan se prisen, før du går i gang.
1. Vælg garn, der tåler vaskemaskinen
Det vigtigste, når du strikker til børn, er ikke blødhed – det er vask. Børnetøj bliver vasket hver uge, og et garn, der filter eller strækker sig, ender bagerst i skabet. Vælg superwash-behandlet merino, en uld/bomuld-blanding eller ren bomuld til sommer. Undgå løst spundet alpaka og mohair til de mindste: det fnugger, og det tåler ikke maskinen.
Til nyfødte gælder det samme plus én ting mere: garnet skal være blødt nok til at ligge direkte mod huden. Ekstrafin merino i superwash er det sikre valg – det klør ikke, og det kan vaskes på uldprogram ved 30 grader.
2. Strik en størrelse op
Børn vokser hurtigere, end man strikker. Et projekt, der tager tre uger, kan være for lille, når det er færdigt – især til baby. Strik til den størrelse, barnet har om to-tre måneder, ikke i dag. Til gaver ved fødslen er 3–6 måneder det sikre valg; en nyfødt-størrelse passer i få uger.
Til større børn er længden vigtigere end vidden: strik krop og ærmer 2–3 cm længere, end opskriften siger, så holder trøjen en sæson mere. Vidden passer typisk aldersstørrelsen.
3. Regn garnet ud i meter – ikke gram
En 4-års sweater bruger 150–300 g, en babybluse 50–150 g. Men gram siger ikke meget, hvis du vælger et andet garn end opskriftens: 50 g merino indeholder 175–250 m, 50 g alpaka kun 110–170 m. Gang antal nøgler i opskriften med løbelængden, og del med løbelængden på det garn, du vil bruge. Så ved du, hvor mange nøgler du skal købe – og hvad det koster.
Til baby og børn er det sjældent mere end 3–6 nøgler. Det gør børnestrik til det perfekte sted at bruge rester fra andre projekter – eller til at prøve et lidt dyrere garn, uden at det løber op.
4. Tænk på, hvordan tøjet kommer på
En nyfødt kan ikke hjælpe til. Vælg bluser med knapper i skulderen eller en vid halsåbning, og strik dragter med knapper hele vejen ned. Til de lidt større børn er cardigans med knapper nemmere at få på end sweatre – og de kan tages af, når det bliver varmt i institutionen.
Undgå lange bånd og løse knapper til de mindste. Broder gerne detaljer i stedet for at sy dem på, og sy alle knapper fast to gange.
5. Start med det nemme
Er du ny i strik, er børnestørrelser det bedste sted at lære: få masker, hurtige resultater, og en fejl koster ikke 40 timers arbejde. En hue på rundpind, et halsrør eller et tæppe i retstrik er gode første projekter. Derefter en simpel raglansweater strikket oppefra og ned – ingen sammensyning, og du kan prøve den på barnet undervejs.
6. Køb ét nøgle ekstra
Farvepartier varierer, og du kan sjældent få det samme parti igen. Et ekstra nøgle koster 20–50 kr.; en bluse, der mangler de sidste 20 gram i en anden nuance, koster et nyt projekt. Uåbnede nøgler kan som regel returneres.
Hvad koster det?
Mindre end de fleste tror. En babybluse i superwash-merino: 50–75 kr. i garn. En 4-års sweater: under 100 kr. Et babytæppe på 80 × 80 cm: 150–250 kr. Til sammenligning koster en strikket sweater i børnetøjsbutikken 400–600 kr. – og den er ikke lavet af nogen, der holder af barnet.
Det er måske den bedste grund til at strikke til børn: det er et af de få steder, hvor det hjemmelavede både er billigere og bedre.